Årets Opdrætter 2026
Årets opdrætter 2026
Kæmpe stort tillykke til Benny Kuhlmann, som søndag kunne kåres som årets opdrætter, i forbindelse med SJD-udstillingen i Vissenbjerg.
Benny er opvokset med bretoner og har selvfølgelig stadig bretoner omkring sig i hjemmet i Bogense.
Med Klaphattens Duddi, som han fik i 2013, har han hevet mange titler og pokaler hjem på udstillinger igennem næsten 10 år. I 2015 avlede han et kuld med Inouk de l’Ardour, hvor han fik Kuhlmann’s Aggi, som han gik med i finalen om titlen som årets unghund med i 2017.
I 2020 ramte han plet, ved at bruge Aulumboens D-Jeppe i en parring med Aggi og sælge hvalpen Kuhlmann’s D-Nelson til en erfaren hundefører Per Iversen.
Nelson har præsteret på højeste niveau de seneste år og med 2 x 1. vinder på VK i efteråret 2025, har den været grundlaget for de optjente point til opdrætterpokalen 25/26.
Nelson er far til fire kuld i Danmark og er nu også brugt som avlshan i Sverige, som de Kuhlmannske gener vil være at finde i mange hunde de kommende år.
I starten af 2026 har Benny hentet ny blod i Frankrig, med tæven Amie de la Riviere Ouareau.
Det bliver spændene at følge Benny og hans hunde i fremtiden.
Endnu engang – tillykke.



Kommentarer