Hvalpeliste
Krav til forældredyrene på hvalpelisten
Godkendte parringer
Kategori A
Krav til både hanhund og tæve
-
Have opnået mindst 2. præmie i åben- eller brugsklasse på anerkendt Markprøve
-
Have bestået SJDs apporteringsprøve
-
Have opnået mindst Very Good i åben- eller brugsklasse på anerkendt udstilling
-
Have en HD- status på A, B eller C
Kategori B
Krav til hanhund - Samme som i Kat A.
Krav til tæve
-
Kunne dokumentere overfor avlsrådet
-
at være i besiddelse af gode jagtlige egenskaber
-
Være præmieret på en anerkendt udstilling.
-
Have en HD-status på A, B eller C
For begge kategorier gælder at der anbefales, at anvendes der hunde med HD-status C ved parring, skal parringen tilsammen have et HD-indextal, der overstiger 200.
For udenlandske hanhunde gælder, at de skal opfylde tilsvarende krav som i Danmark, men der kan dispenseres fra SJDs apporteringsprøve.
Øvrige parringer
-
Forældrene opfylder kravene til DKK´s stambogsføringsreglerne
-
Forældrenes HD-status skal være kendt (HD D og E kan der ikke avles på)
-
Forældrene må ikke have kendte psykiske eller fysiske defekter.
Avlsrådets vejledning kan være at fraråde tæveejeren at få parret sin tæve.
Sundhedsstatus - For alle parringer i alle kategorier gælder
-
Hanner og tæver som optræder som forældredyr til hvalpe i 1 kombination (0-4 år), hvor der er konstateret epilepsi eller epilepsilignede symptomer, underlægges karensordningen.
-
Hanner og tæver som optræder som forældredyr i 2 kombinationer (0-4 år), eller forældredyr som er konstateret med epilepsi eller epilepsi lignende symptomer, kan ikke anvendes i avlen af bretons i Danmark 1), ejerne af forældredyr modtager skriftligt besked fra DBK omkring dette, samt opfordres til omgående at indstille avlen på hunden.
-
I tilfælde hvor avlen, trods ovenstående, fortsættes eller der konstateres tilfælde i flere end 2 kombinationer, bemyndiges bestyrelsen til at indstille hunden til avlsforbud som skal vedtages på førstkommende generalforsamling i DBK, og herefter behandles af DKK.
-
Nærtbeslægtede avlsdyr (helsøskende) til et individ med epilepsi eller lignede symptomer, kan anvendes i avlen og parringen kan offentliggøres på klubbens hjemmeside, hvis der anvendes en symptomfri linje. Dette bestemmes af avlsvejledningen.
-
Parringer, jf. pkt. 2 er underlagt en bestemmelse om, at den nærtbeslægtede part, som får en parring, indtræder i en karensperiode på 2 år, så afkommet fra parringen følges. Optræder der ikke symptomer på afkommet, kan avlsdyret anvendes igen i henhold til ovenstående praksis.
-
Hvalpe efter forældredyr, hvor der jf. punkt 1 er konstateret epilepsi eller epilepsilignede symptomer, og hvor opdrætter og hanhundeejer alligevel vælger at trække et kuld hvalpe, samt hvalpe hvor der efterfølgende hos et af forældredyrene konstateres epilepsi eller epilepsilignende symptomer, indtræder disse hvalpe i en karensperiode på 4 år regnet fra fødselsdato, før de kan optræde på klubbens parringslister. Konstateres epilepsi eller epilepsilignende symptomer i perioden, kan hvalpe fra et sådan kuld ikke indgå i klubbens avl.
For en god ordens skyld skal det præciseres, at det er opdrætteren, der entydigt har ansvar for egne parringer. Klubbens avlsvejledning er som skrevet: Vejledende.
Der gøres opmærksom på at hunde som modtager brev jf. pkt. 1.2 kan indklage dette for DBK-bestyrelse, en klage har IKKE opsættende virkning og avlsvejledningens afgørelse er gældende indtil bestyrelsen har behandlet klagen